Go to Top

Til forældre

Når et barn/en ung skal bort fra forældrene i en periode i livet, vil det kunne være forbundet med skyld og skam. Den skyldfølelse, der kan være forbundet med en anbringelse, er en vi tager meget alvorligt. Vi tror på, at alle mennesker gør det bedste de kan. Nogle gange kan man efterfølgende se – ”Jeg burde nok have handlet anderledes, men i det øjeblik jeg gjorde det, der gav det mening!”. Vi vil i forløbet rette fokus fremad og se på, hvor vi sammen kan blive klogere. For lige nu har vi et fælles mål, barnet skal i en god udvikling og det skal vi sammen sørge for.

Kirkegaard har en gang udtalt: ”Alle vil udvikling – ingen vil forandring!”

Som udgangspunkt så er målet med en anbringelse – forandring.

I en relation er der altid tre til stede. Der er dig, mig og relationen. Vi på ALTINGET tror på, at det er i relationen, der opstår en mulighed for forandring.

Vi tror på, at det er i samarbejdet med forældrene, vi får flyttet barnet/den unge længst. Vi sørger altid for, at der er kontinuerlig kontakt ALTINGET og forældrene imellem. Vi vil ofte i opstarten af en anbringelse, være meget spørgende og undrende, da vi anerkender, at forældrene har et større kendskab til netop deres barn end vi. Derfor er vi optaget af, at vide så meget som muligt – ”Hvad har du prøvet som forælder? Hvad virkede hvad virkede ikke?”. Vi bliver klogere sammen, ved at dele erfaringer.

Når barnet er anbragt på ALTINGET, er det os der har ansvaret for, at der sker en udvikling, men vi vil altid gøre alt, hvad der står i vores magt for, at forældrene er med på de tiltag vi laver, da vi ved, at barnets motivation for udvikling oftest er markant større, hvis forældre bakker op om tiltag.